Digital Marketing Konsulent søges til marketingbureau i Holstebro

Er du ambitiøs, brænder du for marketing og motiveres du af at arbejde i et bureau i vækst?

Hvis du allerede kender til CAC, LTV, ROAS, POAS og ROI, så lyt med her,
så er du måske den rigtige person vi leder efter i Censio.

Vi er et dedikeret marketingbureau, der har hjulpet mere end 200 virksomheder, og fungerer som fast vækstpartner for en række stærke virksomheder.

Ved Censio arbejder vi med Meta ads, Google ads, Video produktion, hjemmesider og webshop.
Du bliver en del af et tæt og ambitiøst team på 4 personer.

Vores kontor ligger midt i Holstebro Gågade, 5 minutters gang fra tog og busstationen.

Om stillingen:
Som vores nye Digital Marketing Konsulent får du en central rolle i vores daglige arbejde.

Du vil få ansvaret for projekthåndtering for flere af vores kunder, hvor dit primære fokus bliver at drive og optimere deres Paid Social og PPC-kampagner, i samarbejde med resten af teamet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
– Opsætning, optimering og håndtering af Paid Social (Meta Ads) og PPC (Google Ads).
– Projekthåndtering og løbende dialog med kunderne på telefon og mail.
– Udvikling af strategier, der skaber synlighed og konkrete konverteringer.
– Digitale og fysiske kundemøder.
– Udarbejde video og billede kreativer, internt og eksternt.

Hvem er du:
Vi leder efter en person med en naturlig interesse for digital marketing, som trives i en udadvendt rolle med direkte kundekontakt.
Du er typen, der gerne vil udfordre dig selv og løbende udvikle dine kompetencer.

Vi forventer at du:
– Er ambitiøs og seriøs samt har en stor passion for marketing.
– Kan lide at tage ansvar og løse udfordringer.
– Er stærk i din kommunikation med kunder og formår at formidle faglig viden på en letforståelig måde.
– Har erfaring med Meta Ads og Google Ads (Dette lærer vi dig også mere op i)

Det er et stort plus hvis du også: 
– Har erfaring med WordPress og Elementor.
– Kan redigere videoer, f.eks. i CapCut eller lignende programmer.
– Har kendskab til grafisk opsætning i Canva eller Photoshop.
– Sætter pris på en god kajkage, det er en populær klassiker på kontoret!

Hvem er Censio
Hos Censio fokuserer vi på at blive en fast vækstpartner, frem for et normalt marketingbureau. Vi skal ikke have 10.000 kunder, men fokuserer på de rigtige cases vi kan vækste.

Vi er et bureau som sjældent skifter kunder ud, og flere af vores kunder har været ved os i flere år.

Vi specialiserer os for performance marketing, content, hjemmeside, webshop og vi er professionelle omkring vores digitale håndværk. Vi vægter dog også et uformelt og rart arbejdsmiljø højt, hvor man ofte kan forvente højt humør.

Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du kommer til at arbejde direkte sammen med ejer Kaj Eli Joensen.

Vi arbejder målrettet og fejrer vores fælles succeser.

Vi tilbyder:
– En central og god arbejdsplads midt i Holstebro Gågade.
– Alt det kaffe, kakao og (ikke-mindst) alle de Monster du kan drikke.
– Frokost & snacks ordning
– Gode muligheder for faglig udvikling
– Indflydelse på dine egne arbejdsopgaver og Censio’s potentiale
– Et engageret team, der står klar til at tage godt imod dig

Sådan ansøger du:

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere sammen med os?

Send os din ansøgning, dit CV og en gennemarbejdet video, hvor du fortæller, hvorfor du er det rigtige match til stillingen hos Censio.

Vi ser frem til at høre fra dig!